Nyt indlæg

Et nyt kapitel er startet i dag - Endda på græs, der med garanti er grønnere end det, jeg kom fra! Jeg har pakket det rette mindset ned i tasken sammen med min "vandkande" af godt humør og positiv indstilling - Jeg går en lys fremtid imøde fyldt med glæde og ambitioner! 😎☀️ Jeg kommer til at savne min lille pige mere end noget andet når det pludselig hedder op kl. 05.30 om morgenen og arbejde til ud på eftermiddagen og en enkelt dag til tidlig aften. Jeg er så bange for at gå glip af noget, at jeg kunne hyle! 😢💔Men jeg ved, at hun får en gladere og mere harmonisk mor hjem fra arbejde med et helt andet overskud med sig i bagagen, og så er dét vel det hele værd! ❤️

Jeg tillader mig, at være en smule stolt af mig selv. For 6mdr. siden var der nogen som synes, at jeg skulle ned med nakken og hele mit selvværd skulle smadres på den vej, jeg (frivilligt) fandt ud. Det har været hårdt og der har været dage, hvor det har været en kamp at komme ud af sengen og ud blandt andre mennesker. Jeg kunne slet ikke kende mig selv længere, og værst af alt kunne jeg ikke mærke mig. Jeg følte ikke, jeg var tilstrækkelig nogen steder - uanset, hvor jeg kiggede hen. Havde nogen fortalt mig i februar, at jeg nok skulle finde op igen af mørkets dyb, genvinde troen på mig selv skabe mig selv en bedre tilværelse, som ikke længere ville være præget af utallige angstanfald bare nogen kiggede på mig, spandevis af mundlorts-jalousi og psykisk terror, så havde jeg ikke troet det!

MEN MEN MEN! Nu står jeg så hér - jeg har fundet min vej op igen og i dag er et nyt kapitel startet, hvor jeg blev mødt med roser og hoptimist på mit skrivebord, da jeg mødte ind i morges! Hele dagen har jeg haft følelsen af, at jeg er værdsat allerede på førstedagen! Det er simpelthen så dejlig en følelse. Jeg glæder mig til lige, at bruge 5sekunder på i morgen igen, at nive mig selv i armen, trække vejret dybt ind, smile og tænke "den er god nok - og du FORTJENER det - Godt gået, Sabrina!".

På vejen hjem i bilen blev jeg overvældet af sådan en ekstrem følelse af pludselig tilstrækkelighed, kærlighed, imødekommenhed og respekt, som kom fra alle sider i så høj en grad, at jeg ikke vidste, hvad jeg skulle gøre af det. Jeg græd bare af ren overvældenhed og taknemmelighed over, hvor langt jeg er nået siden februar. Når man har været så usikker på sig selv, kan det faktisk næsten komme helt bag på én, at der rent faktisk findes mennesker, der vil én det godt efter den oplevelse, jeg havde på min tidligere arbejdsplads. Alt den kærlighed jeg har fået i dag på alle tænkelige fronter- uanset på hvem - eller hvor jeg kiggede hen, er simpelthen så fantastisk!

Nu vil jeg ligge mig i sengen sammen med min datter, som jeg kun har haft ganske få timer med siden jeg fik fri. Det er en anden hverdag - og jeg savner hende mens jeg er væk. Men jeg håber, at tiden går lige så hurtig for hende i vuggestuen, som den gør for mig på den nye arbejdsplads.

...Det betyder jo bare, at vi (langt om længe) har det godt! <3

Flyt din blog til Nouw - nu kan du importere din gamle blog - klik hér!

Likes

Comments

I 2012 talte jeg med en mand, som jeg havde nogle samtaler ved efter et røveri i butikken, hvor jeg arbejdede. Det gode ved, at komme til en 'hjernevridder' er at man aldrig helt ved, hvilke døre der bliver lukket og hvilke nye, der vil blive åbnet.

På et tidspunkt tager samtalen en helt anden drejning end jeg havde forestillet mig, da jeg trådte ind ad døren og troede det primært måtte dreje sig om røveriet.

Han tegnede en retssal på et stykke papir.
I den retssal var følgende eksistenser: en anklager, en forsvarer, en dommer og selve den anklagede. Uanset hvilken bekymring, spekulation eller dilemma jeg forestillede mig i retssalen, endte jeg med at stå alene tilbage på rollelisten, pegende indad på mig selv. Dybt ubehageligt og ikke mindst en øjenåbner af format. Jeg levede et liv fuld af stres og bekymring for, at skulle havne i scenarier, der ikke fandtes andre steder end i mit hoved.

Dengang fortalte han mig, at hvis jeg bare forstod at vælge mine kampe, stoppe med at være en people-pleaser på egen bekostning, og tro på mine egne kvaliteter og vigtigst af alt, at jeg er god nok - så ville jeg være en tikkende bombe, der kunne få det som jeg ville have det. Ikke fordi mennesker omkring mig ville frygte mig, men derimod fordi de ville beundre og se op til, hvad jeg forstår at udrette og omsætte af knubs i livet til alskens positivt i så ung en alder.

Jeg husker ikke min reaktion på hans meget imponerende billede af en person, som for fremtiden skulle forestille at være "mig". Men jeg husker, at jeg i hvert fald havde svært ved at visualisere det for mig. Det kan jeg så nu og billedet står endda helt skarpt og i farver!

Nej, jeg har ikke bedt om en eneste af de knubs, jeg har fået i livet - privat eller senest på min tidligere arbejdsplads - men den dag i dag kan jeg sige TAK til alle, der har påført mig dem - gjort mig vred - ked af det - bekymret - frustreret - bange - TAK FOR ALT, og det mener jeg!

Jeg vil våge den påstand, at jeg er blevet klogere af at komme ned og kysse gulvbrædderne - og jo mere udstillet jeg har været samtidig med - jo bedre! Jeg står skarpere end nogensinde før og i stedet for at have ondt af mig selv og drukne i al elendighed og uretfærdighed, så har jeg sgu ondt af de mennesker, der har et behov for at gøre andre mennesker fortræd, blot for at fjerne fokus fra dem selv og deres egen ulykke og usikkerhed.

Så til jer, der fik mig så langt ud, at jeg kom i tvivl om hele mit selvværd og eksistensgrundlag:

Jeg tør godt love jer, at det for fremtiden bliver (meget!) svært, at nå mig til bare sokkeholderne! Jeg håber, at i nød udsigten, da jeg befandt mig i miles omkreds med hovedet i gulvet, røven i vejret og råbte "hjælp!" gennem gulvbrædderne.
Og skulle i komme i tvivl,
Så se på mig...
Jo den er god nok,
Kig en gang til....
Jeg fandt selv op!


Jeg undskylder på forhånd, at ingen andre kan være original og unik i en sådan grad, som jeg er det: blot fordi jeg er mig, Sabrina.
Jeg ser, at det må være uretfærdigt,
Men TAK fordi, I forenklede mig.

Det blev så første og sidste gang!
Det håber jeg, I er indforstået med! 😉👍🏻




Likes

Comments


"Faktum er, at jeg er én af de mange mennesker, der hvert år bliver mobbet eller hetzet ud af deres arbejdsplads, som var man ansat i den rene børnehave! Hér er et lille indblik i, hvilket slid og indre ødelæggelse andre menneskers opførsel, kan medføre. Når først selvværdet og følelsen af tilstrækkelighed er ødelagt, er det svært at rejse sig igen med rank ryg, høj pande og med troen på, at man FANDfløjtema' er god nok!"


Mandag d. 3.juli kl. 03.30.


Det er længe siden, jeg har haft det sådan. Vågnede kl. 03.30 med en koldsvedskvalmende stærk fornemmelse og fuldstændig overbevisning om, at Aviaja lå inde i sin seng og ikke trak sit vejr. På mine hænder mærkede jeg tydeligt den kølige fornemmelse og i hovedet visuelle sekvenser, hvor jeg ser hendes læber være blå, og at brystkassen ikke bevæger sig. Jeg ligger et kort øjeblik, tænker at det bare var en ond drøm, og forsøger at indstille ørene på, at lytte ekstra godt efter hende. Så sker det næste - uanset, hvor meget jeg prøver, så kan jeg ikke høre hendes vejrtrækning inde fra soveværelset, som jeg plejer. Det er væmmeligt! Mit hjerte galoppere hurtigere, og jeg bliver ikke liggende et sekund længere!

Jeg nærmest kaster mig henover Thomas, der vågner op "hvad så skat?", og farer ud ad sengen. Jeg tror ikke engang, jeg svarer ham. Jo - "skal bare på toilet....", mens mine ben flytter sig ganske konsekvent og målrettet mod Aviajas værelse. Heller ikke herindefra kan jeg høre hende. Jeg vil simpelthen ikke tro, at det her er rigtigt. Lidt panikken, men forsigtigt ligger jeg min hånd på hendes bryst. Hun trækker vejret, alt er godt. Jeg har oplevet det hér en del gange før. Det er bare heldigvis snart så længe siden, at jeg ikke kan huske hvornår.

Selve visualiseringen og mine præcise gengivelser af hendes slappe krop, kolde små hænder og blå læber, stammer formentlig fra den gang hun var baby. En kold decemberdag var vi ude og handle. Aviaja var ved godt mod og sov så sødt i hendes autostol. Jeg observerer, at hun på et tidspunkt kigger op på os med bedende øjne. Jeg taler til hende "Hej skat, har du sovet godt?", aer hende og da jeg er helt tæt på ser jeg først hendes blå læber og senere mærker jeg de kolde hænder. Jeg tager hende op. Hjertelægerne havde advaret om, at det kolde vejr kunne påvirke Aviaja i dårlig retning. Da jeg tog hende op var hun helt slap og opgivende i kroppen, trods det hun trak sit vejr. Hun var ikke den baby, vi kendte, da vi tog hjemmefra den dag. Fuldstændig apatisk og ligeglad med omgivelserne omkring sig. Hun havde ikke engang kræfter til, at holde min hånd. Det er heldigvis én af de få gange, vi har oplevet Aviaja sådan. Men det sidder åbenbart dybt i mig, stadigvæk.

Når det kommer til angst, så tror jeg slet ikke, at det handler om hende - selvom det er hende jeg "ser" i ubehagelige sekvenser, livløs. Jeg tror det i svær grad handler om mig selv.

Jeg er livløst opgivende i forhold til, at købe den forbandede liter mælk - eller bare gå min vej op gennem butikken og kigge på den, som havde jeg aldrig set en mælk før for så, at finde min vej ud til bilen igen og køre hjem i mine trygge omgivelser.

Bare tanken får mig til, at tabe pusten på en sådan måde, at jeg får kvalme og en åndssvag uro i benene. Og faktisk - så er jeg ellers blevet god til, at komme ud og sætte mine ben i en hvilken som helst butik - bare ikke lige dén.

Som psykolog Mette Holm skriver:
"Jo klogere jeg er blevet på mig selv, jo tydeligere er det blevet for mig, at min vrede og min frustration ikke handler om, at jeg ikke får det, jeg havde håbet på udefra.
Nej…! Det er heldigvis ikke sådan, det hænger sammen. Din vrede opstår, når du ikke er hende, du gerne vil være.
Din vrede er en sorg over at have mistet en vigtig nøgle. En nøgle til din egen storhed.
Uden den oplever du dig selv være langt væk fra din egen værdighed, storhed og ro. Du står ikke i dit lys.
Det er frustrerende. Det er vredesfremkaldende.
For når du er der i dit lys – er det lidt ligegyldigt, hvad verden byder dig, for du er i ro. Du er uafhængig, og du er fri.
Så husk, din vrede fortæller hemmeligheder om dig. Fortæller om en smerte over, at du ikke er der, hvor du ville ønske, du var.
Så din vrede er så skøn, for den er et kæmpe wakeup call til at gøre noget ved DIG.
Ikke dem, men DIG!
Uanset hvor meget du lægger ansvaret for din vrede ud på andre, så bliver du aldrig fri på den måde. Kig indad. Kig på dig. Se, hvad du har at tilbyde dig, som du ikke folder ud. Kig på dig, ikke dem
Flyt dig – Opad. For der vil du altid være fri og lettere – og der er der ingen spor af vrede. Vreden banker på, når du ikke går op.
Se på det! Mærk det, og gør noget ved dig. Gør noget ved dig.
Søg OP.
Stil dig stærkt."

Og jeg tror hun har helt ret. Da jeg lagde min opsigelse følte jeg, at hele mit værdigrundlag og alle døre af muligheder, jeg havde arbejdet mig op efter, blev lukket mod min vilje. Det var mig, der betalte prisen for deres nedslidende opførsel - ikke dem! Hele mit selvværd havde de formået at smadre inden jeg forlod arbejdspladsen for sidste gang. Og tilbage stod jeg tvunget til, at gøre op med mig selv, hvad jeg ville med mit liv. Den kvinde, der altid havde været stærk, målrettet og bevidst i sine valg, var pludselig en kvinde, hvis hverdag var fyldt op af angst i en verden, hvor benene ikke længere kunne finde ud af at komme målrettet ud ad sengen om morgenen. De formåede, at flytte mig længere væk fra mig selv og de værdier, jeg står for.

I skrivende stund sidder jeg i min bil. Kl. er 08.30 og jeg har lige afleveret Aviaja i vuggestuen. Der er ikke langt herfra og til butikken i Hvinningdal. Om end jeg ikke føler mig klar pga. Uvisheden om hvad jeg får kastet i hovedet - eller hvem jeg møder - så vælger jeg (for mig selv), at løfte mig op over dem alle, sætte mig i førersædet, spænde bæltet, køre målrettet efter den skide liter mælk og gå selvsikkert ind gennem butikken - og ud igen.

Som sagt, så gjort - eller.....
Da jeg så, hvordan den ene medarbejder efter den anden fik travlt med, at søge udenom mig og videre ud på lagret med blikket slået ned (det siger jo ikke så lidt!), nær som ham i kassen, der ligesom var tvunget til at blive siddende og ekspedere, så greb jeg sgu lige en pose boller og gik målrettet til kassen for, at betale med kontanter og et smørret smil.

Jeg vandt!

Likes

Comments

"Skal Aviaja ikke snart være storesøster?" Sådan spørger omgivelserne hyppigere. I dette indlæg vil jeg ikke komme det nærmere et svar. Jeg håber da for Aviaja, at hun en dag får sig nogle søskende. Det ville være SÅ dejligt for hende - og for os! Jeg er selv opvokset, som enebarn og Thomas med 2 søstre. Personligt har jeg altid drømt om, at få mere end bare 1 barn, men lykkedes det ikke for fremtiden, så er jeg ovenud taknemmelig for hende, jeg har. Jeg har fundet nogle billeder frem fra selve graviditeten med Aviaja. Det er et hyggeligt tilbageblik! <3


Rejsen startede d. 15. Januar 2015 kl. 05.40, da vi fandt ud af, at jeg var gravid - mod alle odds, og ganske planlagt! Mascaraen måtte ligges om mere end bare én gang denne morgen. Det var KÆMPEstort!

De første 4 mdr. var jeg plaget af kvalme i alle mine vågne timer. Alligevel havde jeg aldrig en "sygedag", og passede blot mit arbejde, som sædvanligt. Jeg fik bækkenløsning allerede i 10. graviditetsuge, men det kunne heller ikke holde mig hjemme, selvom mit arbejde også var fysisk krævende. Sofaen benyttede jeg dog den første time efter endt arbejdsdag, og så var jeg på den igen med det huslige. Jeg tror ikke, man kan klantre mig for, at have været en "pylder-røv" under graviditeten.

Det første scanningsbillede blev taget d. 24.februar kl. 10.54. Jeg glemmer aldrig det øjeblik, og jeg husker så tydeligt, hvor rædselsslagen jeg var for, at der var noget galt. De (lægerne) havde jo fortalt mig, at det mildest talt ville være umuligt for mig, at blive gravid, fordi min krop havde taget så meget skade af forgiftningen. Kernefamilien jeg altid havde drømt om, skulle jeg skyde en hvid pil efter, fortalte de. Og derfor havde jeg svært ved, at forstå, at jeg rent faktisk alligevel var blevet gravid på naturlig vis. Men alt var heldigvis, som det skulle. Vi så hjerteblink og en MEGET aktiv lille spunk, som vi allerede elskede så højt!

På ovenstående billede er jeg ca. 13 uger henne i graviditeten, og billedet er taget d. 13.marts 2015. Hér møder vi første bump på vejen i graviditeten. Resultatet fra NF-scanningen lyder på 1:196, og vi kommer i udredning for downs. Siden var vi igennem 2 mislykkede moderkageprøver, et "nej tak" til en fostervandsprøve og en blodprøve inden vi fik svar i en blodprøve (NIPT-testen), at vi ventede en sund og rask lille pige. Jeg husker tydeligt opkaldet fra Viborg Regions Hospital. Jeg græd så meget, at min mor troede, at den var helt helt gal. Heldigvis græd jeg af lykkelige omstændigheder. Hun var sund og rask, vores babypige.

Tiden op til, at vi fik at vide, at vores babypige var sund og rask, var den mest rædselsfulde. Jeg husker tydeligt, hvordan jeg langsomt tog afstand fra maven. Alle dage havde jeg aet min mave og talt til den morgen og aften. Det stoppede jeg med. "Hvorfor skabe et forhold til noget, jeg måske ikke får lov at beholde?", tænkte jeg. Jeg skammer mig stadigvæk ved tanken. Hvordan kunne jeg tage afstand til mit eget barn på den måde? Bare fra den ene dag til den anden? Hun var jo min - uanset om hun skulle få livet i gave eller ej. Jeg var træt, udmattet og oplevede verdenen, som et ondt sted!.

Det endte heldigvis lykkeligt. Både Thomas og jeg blev forældre d. 15. januar, hvor de 2 streger viste sig og graviditeten blev konstateret. Jeg nægter at tro, at nogen af os ville være i stand til, at give afkald på vores barn, hvis det havde downs. Jeg ville hellere have et barn med downs end slet ikke have et - nogensinde. Men hun var heldigvis så lille, fin og vigtigst af alt rask! <3

D. 11. august 2015 havde jeg min mor med til scanning, da Thomas desværre ikke kunne tage med pga. arbejde. Jeg husker tydeligt, hvordan vi i kor sagde "Dét er jo Thomas! - Hun ligner Thomas!". Det var fuldstændig surrealistisk, at se. Hun kunne umuligt blive andet end en "fars pige" og det blev hun. Det ER hun - og selvfølgelig også "mors pige"! <3

Ovenfor er der lidt billeder fra graviditeten. Det føles, som en evighed siden. Til september fylder vores lille pige allerede 2 år. Der er fart på og hun er så glad og mild en lille pige. Vi nyder til fulde, at opleve hendes udvikling på allertætteste hold, og vi er ovenud stolte af hende!

Likes

Comments

Èn pynter på rodet i forgrund og baggrund. Hun hedder Aviaja og er vores solstråle. Det tror jeg alle, der følger med, efterhånden ved. Hun er verdens dejligste på denne lørdag morgen, og sikkert også den smukkeste imorgen på en søndag- og så behøver hun ikke engang sin fars t-shirt for, at være det! <3

Aviaja sover lur nu, og hendes far er ved, at gøre klar til en kort arbejdsdag. Tilbage sidder jeg i sofaen med "Mercur" på flimmerkassen, og overvejer, at gå igang med dagens gøremål inden lille musen vågner igen. I eftermiddag skal vi have bygget Aviaja's legehus. Jeg er spændt på, at hendes lys i øjnene af begejstring og glæde når hun ser det. Der findes ikke noget bedre end, at gøre hende glad. Og det er der heldigvis mange mennesker omkring os, som gerne vil være en del af. <3

Vi er så heldige... <3



Likes

Comments

Vi har haft den hyggeligste morgen herhjemme i dag. Aviaja har været så uheldig, at blive ramt af en virus med forkølelse og øjenbetændelse, og derfor har hun været hjemme hele denne uge. Vuggestuen er NO-go når man har øjenbetændelse, tilsyneladende - og det forstår man jo godt! Det smitter jo, som ind i *****. Jeg tror dog ikke, at der er lang vej endnu inden, vi har helt bugt med det skrammel! ;-)

Vi hyggede med morgenmad (boller, blødkogte æg og juice) og så "kæledyrenes hemmelige liv". Aviaja er helt vild med dyr - i særdeleshed katte og hunde. Så filmen vakte stor begejstring - også selvom, det måske er 5.gang vi har set den ha ha..! Aviaja elskede det!

Kl. 09.30 gjorde vi os klar til, at daffe afsted indad mod byen. Jeg manglede opvaskesæbe og så havde jeg lovet Aviaja, at hun måtte få en lille ting i BR nu hun havde været "syg" en hel uge. Det var måske ikke lige så gennemtænkt, som jeg troede. Først gik vi i "NORMAL"-butikken og fandt opvaskesæben (aviaja fik lov, at vælge, hvilken). Hér mente Aviaja, at hun da absolut måtte eje "hello Kitty"-plastre. Ikke bare én enkelt pakke m. 14 styks - nej 2! Og det stod ikke til diskussion (Aviaja 1,5år - kan I mærke, hun blive go' når hun bliver teenager?). Fair nok. Jeg er ikke den slags forældre, der gider stå og skælde mit barn ud fordi hun ikke forstår, at én pakke er mere end rigeligt! Regner jo ikke ligefrem med, at hun behøver, at falde og slå sig hele tiden. Men nu har vi dem da! Lagret er fyldt op, som man siger! Og vi smilede begge hele vejen til kassen - den ene mere tilfreds end den anden, og ikke mindst stolt!

Videre fra "NORMAL"-butikken gik vi over i BR, som lovet. Inden jeg nærmest får set mig om, så tømmes hylderne langsomt, men ganske målrettet! Og jeg blev klar over, at den lille dames shoppegen i al fald ikke fejler noget. Der var ikke det på hylderne, vi IKKE skulle have med hjem (hvis det stod til Aviaja). Den gik ikke. Nu er Aviaja faktisk meget nem, at have med på indkøb - og tur i det hele taget. Hun hører ikke til kategorien af børn, der splitter det hele ad. Selvfølgelig blev hylderne ikke væltet ned! Hun går pænt og får hun, at vide, at man "kun må kigge - ikke røre", så er det sådan. Og det bliver jeg, som mor, faktisk lidt stolt af, at mit barn på lidt over 1,5år allerede forstår det, og at man skal opføre sig pænt når man er med i byen.

MEN! Mor hér måtte overgive sig, da hun pludselig stod med et vaskeægte Gurli Gris dukkehus med tilbehør og en ekstra pakke med 2 Gurli Gris figurer. Aviaja var selv med til, at bære den ene af pakkerne til kassen. Hun afleverede den lille pakke med figurerne pænt til ekspedienten ved disken, og gav ikke det mindste ynk fra sig, da den blev scannet. Behøver jeg, at sige, at jeg er en super stolt mor? <3

Efter vi havde betalt synes hun da også lige, at hun skulle have et Gurli Gris tog med. Men dér satte jeg så alligevel grænsen. Vi havde købt det, Aviaja ønskede - ikke bare én men hele 2 pakker (jaja.. det skal jo både dække forkølelsen og øjenbetændelsen). Det er jo en frygtelig ulykke i sig selv, hun har været udsat for på det seneste ha ha..! Ej, pjat til side. Man ønsker nok altid, at man kan tage alt det smertelige fra sine børn og påføre det på sig selv i stedet. Men Aviaja er en sej pige, og hun har om nogen taget det hele i stiv arm. Så 2 pakkegaver, må da i al fald være på sin plads når man opføre sig SÅ eksemplarisk når man er med i byen - og i det hele taget "bare" er en dejlig og skøn lille pige! <3

Likes

Comments

I vores stue har vi en "kamerarulle" hængende med billeder af Aviaja fra da hun var blot ganske få måneder gammel - og endda helt tilbage fra da hun lå under mit hjerte og hyggede sig (scanningsbilleder). Jeg har på det seneste overvejet, at skifte billederne ud. Aviaja er nået så langt på alle fronter siden "dengang", og hun har fået mere karakter og dermed sit helt eget udtryk, hvori hendes temperament ligger gemt. Men omvendt er det også lidt ærgerligt, at skifte billederne. Jeg kigger så tit på dem og mindes den tid, hvor hun var helt lille, med den største kærlighed og smil. Billederammen er helt klart med til, at skabe lidt hygge og nostalgi i vores stue. Havde man dog bare en "pauseknap"! Tiden flyver!

Likes

Comments

Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle give min mor i "morsdagsgave". I april var jeg med en veninde i vejle. Vi havde en dobbeltbooking hos Poze . Desværre var jeg for syg til at gennemføre, og fik en ny tid d. 1.maj i stedet for. Jeg fik taget nogle super fine billeder, og det ovenfor viste jeg min mormor, da jeg var med hende inde i byen og kigge på forårs/sommerjakke.

Først sagde hun ingenting. Hun var tavs. Rørt.
"Du er rask, Sabrina", siger hun pludselig.
Jeg griner og kigger samtidig forundrende på hende.

"Det er jo den gamle Sabrina, vi har fået igen! Ej, jeg er helt rørt.
De glade øjne og dit smil..... Lad aldrig nogen lave dig om!", slutter hun.

Jeg tænkte ikke selv over det før hun nævnte det. Men jeg tror, hun har ret. Jeg ER tilbage. Det er utroligt, hvor meget ens arbejde kan kurre én, få skuldrene i det rene synk, og ændre ens smil. At opsige mit arbejde er det BEDSTE, jeg nogensinde har gjort for mig selv. Jeg var ikke glad, og det havde jeg ikke været længe! Som person er jeg meget ærekær, og med dét hænger stædigheden tæt fast. Derfor gik der længe inden jeg indså, at jeg var bedre tjent uden det arbejde, jeg havde - og elskede, udelukkende pga. kunderne.

Jeg er videre derfra nu, og stærkere end nogensinde!
Det glæder mig inderligt, at mine omgivelser ligger mærke til det - og så endda før, jeg selv gør det.


Likes

Comments

Jeg har taget en stor beslutning, udelukkende for mig selv. Egoistisk, ja. Men hele mit liv har jeg ikke lavet andet end at lytte og høre efter. Jeg har været et pragteksemplar, hvilket nok ligger til grund for, at jeg har taget en lidt rebelsk beslutning! 😂 En ting, jeg mere eller mindre har fortrudt, jeg ikke fik gjort noget ved i folkeskolen, er mine tænder. De sidder ikke, som perler på en snor. Det kommer de til nu.....forhåbentlig..... om 24mdr. +/-. Og heldigt er, at jeg ikke mærker noget som helst til bøjlen. Jeg har valgt, at få keramisk låse på, således at man ikke kan se, at jeg har bøjle på. Nu det skulle være, er det jo meget befriende, at ens mund ikke er fyldt med metal. 😁👌🏻

Mine omgivelser synes, at beslutningen er noget værre "pjat!", og at det er synd, at jeg ændrer et image, der langt hen ad vejen kendetegner mig. Det kan der være noget rigtigt i, men det har bare altid generet mig, rent kosmetisk, og jeg har været træt af, at smile. Jeg er jo et glad og positivt menneske, og det skal mit smil også symbolisere. Derfor tog jeg beslutningen - alene for min egen skyld! 😊

Likes

Comments

1. Bliver irriteret når folk ikke kan sætte kommaerne korrekt - eller hvis de helt undlader, at sætte dem. Jeg påtaler det dog aldrig. 🙃 (Til jer, der har ondt i r**** - så nej, jeg har ikke læst korrektur på dette indlæg!)

2. Jeg får hikke, hvis jeg går "for stærkt" 🙈

3. Jeg elsker at synge 😍

4. Hader small-talk. Det er for overflødigt for mig. Giv mig nu samtaler med lidt dybde, interesse, nærhed og næstekærlighed! 😶

5. Jeg er særligt sensitiv, og kan fornemme forskellige ting - enten i følelse eller en slags "sekvenser" fra noget som ikke er sket endnu, men som vil ske. Det kan også være i "flashbacks" fra en følelse eller ting, som genkaldes og genkendes fra tidligere i en given situation, og som "advarer mig". Jeg kalder det min "mavefornemmelse", mens andre kalder det "hokus pokus"! 😅

6. Jeg kan se på himlen, hvordan dagens vejr formentligt bliver, og er altid på forkant med påklædningen. 😎

7. Jeg kan se i øjnene på folk, om de er fulde af lyv. Løgn og manipulation tager jeg afstand fra. 😷

8. Jeg har en stor berøringsflade og kender mange mennesker, men det er kun ganske få i mit liv, som jeg vil kalde for "venner". 🤗

9. Jeg er introvert, hvilket gør, at jeg godt kan opfattes, som arrogant. Det er jeg bestemt ikke. Jeg aflæser bare mine omgivelser før jeg handler, og finder mit fodfæste før jeg blander mig i samtaler. Hvis du starter en samtale med mig, er jeg altid åben og i mødekommende! Mit "snakketøj" fejler bestemt intet! 😃

10. Jeg har en humor uden lige. Og det sker af og til, at jeg kommer til, at grine ad mine egne jokes - næsten før, jeg når, at få dem fortalt!😂🙈

11. Jeg er mega dårlig til, at reservere lidt tid til mig selv i hverdagen. 😌

12. Jeg går ikke i højhælede over 5cm. Ligner simpelthen én, der har skidt i bukserne når, jeg forsøger. Sikkert et sjovt syn for mine omgivelser, men bestemt ikke de ømme fødder værd! 😏

13. Jeg hader fulde mennesker, men omgivelserne elsker mig og mit entertainments når jeg er fuld. Det er lidt en balancegang. 🙄

14. Jeg hader, at kaste op, og jeg er altid lidt pivet indtil jeg finder ud af, at jeg (mod alle odds, selvfølgelig) overlevede første gang, jeg snakkede i telefonen. 🤢

15. Jeg har en høj smerte-tærskel.😎 Da jeg skulle føde min datter, lagde jeg ud med, at sige på fødestuen, at blev det (virkelig) ikke værre end det hér, så blev jeg f******* skuffet! Har efterfølgende fortalt veninderne, at jeg gerne vil føde deres børn! "Det er ingen problem!" 😊🌸

16. Jeg har spillet håndbold på højt plan i "Team Ikast", som er det nuværende "FC. Midtjylland". Vi vandt alt, vi kom i nærheden af - også i udlandet. De fleste af dem, jeg trænede med, er i dag professionelle håndboldspillere - og en del af dem repræsenterer b.la. det danske kvindelandshold. Jeg - derimod -betragter mig selv, som "pensioneret" fra den tid - og følger blot med fra sidelinjen. 🙌🏻

17. Jeg har lavt stofskifte, hvilket giver lidt udfordringer, som f.eks den kroniske træthed, og andre bivirkninger, som medfølger 👎🏻

18. Jeg er enebarn. 👨👩👧

19. Jeg finder "skyggearbejde" spændende og lærerigt. 🌟

20. Jeg er meget perfektionistisk, selvkritisk og i det hele taget et stort ordensmenneske. 👌🏻

21. Når jeg kommenterer på noget, så kommer det, som skidt fra en spædkalv. Jeg pakker sjældent tingene ind. 🗣

22. Jeg er familiemenneske med stort F. 👪

23. Jeg har spirituelle evner. 🦋

24. Jeg elsker iskaffe! 😍

25. Jeg er benhård og ærlig, men samtidig også ærekær og stædig. 🌸

26. Jeg er mor med stort M! 👩👧

27. Jeg sætter mere pris på tanker, kærlighed og omsorg end på materielle goder 💅🏻

28. Jeg drikker altid et stort glas vand inden sengetid. Det er en god måde, at afslutte dagens tummerum, og blive klar til en ny dag, hvor alting kan ske. ☀️

29. Jeg kysser altid Aviaja i panden når jeg har sat hende i autostolen, og vi skal afsted på farten. 😘

30. Foruden "mor elsker dig" er sætningen, jeg har sagt utallige gange til Aviaja "du er simpelthen bare SÅ sej, min skat! Mor er stolt af dig!" Og så klapper hun, som regel af sig selv, mens jeg nyder hendes stolte øjne! 👏🏻

31. Jeg elsker kolonihavelivet, men har bestemt ikke selv grønne fingre i køkkenhaven! 👀

32. Jeg er VILD med camping! 👜

33. Hunden er mit absolut yndlingsdyr! 🐶

34. Jeg har læst græsk og latin på A-niveau, taget en EUS-kontor - & EUS-detailhandel. 👜

35. Jeg er oprindeligt uddannet fysiurgisk massør 💁🏻

36. Jeg er kæreste med Thomas på 8. År og gift på 1. År. 💑

37. Nogen vil sikkert mene, at jeg har et par skruer løs i øverste etage, men alligevel har jeg aldrig set skyggen af en skruetrækker! Og det passer mig egentlig ganske udemærket! 😁👌🏻

38. Nusser man mig i panden eller på mine håndflader, så falder jeg i søvn! Det er noget af det bedste, jeg ved! 😴

39. Prison break er én af mine absolut yndlings serier! Jeg følger trofast med i den nye sæson! 😬

40. Jeg påstod engang (stolt og ikke mindst hårdnakket), at jeg ikke skulle have sex før jeg var 40 og havde 3 børn! 🤣

Likes

Comments

Nouw Magazine